Introduktion til tre metoder til at måle kvaliteten af ​​fotodioder

Skelne mellem positive og negative poler
Ifølge fotodiodens stiftarrangement er den ene fod nær nøglen eller den farvede prik den positive pol (dvs. P-polen), og den anden fod er den negative pol (dvs. N-polen). For rektangulære rør laves der ofte markerede hjørner for at angive retningen af ​​den lysmodtagende overflade. Generelt er den lange stift den positive pol.
Hvis mærkningen af ​​røret er sløret, kan et multimeter bruges til test og diskrimination. Placer multimeteret i Rxlk-positionen, dæk det gennemsigtige vindue på fotodioden med et sort stykke papir, og forbind multimeterets røde og sorte prober til en af ​​stifterne på røret. Hvis multimetermarkøren afviger væsentligt til højre (10-20k Ω), vil stiften forbundet til den sorte sonde være den positive terminal. Hvis multimetermarkøren ikke bevæger sig under målingen, er stiften forbundet til den sorte sonde negativ.

Kvalitetskontrol
Kernen i en fotodiode er hovedsageligt lavet af siliciummateriale. Der er tre metoder til at måle kvaliteten af ​​fotodioder.
(1) Modstandsmålemetode. Ved at bruge et multimeter med Rx100 eller Rxlk-indstillinger, ligesom ved måling af en almindelig diode, skal den fremadrettede modstand være omkring 10k Ω. Når der ikke er nogen lyseksponering (du kan holde diodehuset i hånden), skal den omvendte modstand være ∞, og lad derefter fotodioden se lys. Jo stærkere lyset er, jo mindre skal den omvendte modstand være. Når lyset er særligt stærkt, kan den omvendte modstand reduceres til under 1k Ω. Denne slags rør er god. Hvis både frem- og tilbagemodstanden er nul eller nul, indikerer det, at røret er defekt.
(2) Spændingsmålemetode. Tilslut multimeteret (pointertype) til gearet under 2,5V DC. Den røde sonde er forbundet til den positive terminal på fotodioden, og den sorte sonde er forbundet til den negative terminal. Under sollys eller glødelys er spændingen direkte proportional med lysets intensitet og når generelt 0.20-0 45V.
(3) Nuværende målemetode. Indstil pointer-multimeteret til DC 50uA- eller 500uA-området, med den røde sonde forbundet til fotodiodens positive terminal og den sorte sonde forbundet til den negative terminal. Under sollys eller glødelys kan kortslutningsstrømmen stige fra nogle få mikroampere til flere hundrede mikroampere.